Natur & Teknik
     Unge Forskere
     Præmier
     Sådan er du med
     Vil du med ud at rejse
     Idékatalog
     Det siger lærerne
     Til lærerne
     Juryen

 

Til lærerne

For lærerne kan et klasseprojekt til  Natur&Teknik- konkurrencen eller Unge Forskere
og Opfindere være en støtte i undervisningen. Det giver naturligvis ekstra arbejde at skulle
tilpasse et undervisningsprojekt til konkurrencen, men deltagelsen i konkurrencen vil give
ekstra bonus. Det siger mange af de lærere, hvis elever tidligere har deltaget.

Lærernes engagement betyder meget for de unges engagement i disse to konkurrencer.
Du kan måske ikke få et klasseprojekt i gang. Så kan du opfordre dine elever til selv at
gå i gang. Der sidder mange rundt omkring, som blot skal have det sidste skub for at
være med. De mener måske, at det, de arbejder med, ikke er på et niveau, så de kan
deltage. Det er så op til læreren at overbevise dem om, at det er det.

Ved internationale konkurrencer ser vi unge danskere føre sig frem blandt de bedste. Vi
ser toppen af isbjerget, og vi ved, at der under dette lag er mange andre, der kan være
med. Vi skal blot have dem i gang.  Konkurrencerne er et af midlerne. Bortset fra
nordsøolien har vi ikke mange andre ressourcer. Danmark må bygge fremtidens skrappe
konkurrence på intelligensreserven. Den er til gengæld meget stor.